7. august 2014 stillede min datter Frida på 4 år, snart 5 år, et af livets helt store spørgsmål; “far, må jeg komme med ud på marken næste gang du skal derud?”

Dagen efter tog vi afsted på marken der støder op til haven.

Frida havde tålmodighed til ca. 45 minutter og var til at starte med mere interesseret i de regnorme der dukkede op i mulden, men vi nåede at finde dette fingerbøl:

Samt lidt sølvpapir og kapsler …

To dage senere skulle vi afsted igen, denne gang i den anden ende af samme mark. Frida skulle nu grave, det var ikke helt nemt i den meget stenede jord, der heller ikke var pløjet endnu.

Her ses Frida i aktion:

Med lidt hjælp lykkedes det at få en bunke jord op:

Nu skulle Frida lære hvad en pinpointer er, til dem der ikke ved det, er det en håndholdt metaldetektor, der bruges når man skal finde de, til tider, meget små fund i jordbunken.

I bunken, viste det sig, lå denne mønt, samt et par regnorme som også lige skulle nærstuderes:

Regnormene blev lagt tilbage hvor de hører hjemme og lidt efter var det tid til at gå hjem. På vej hjem øvede Frida sig i at sige syttenhundredeenoghalvfjerds.

Hun var meget stolt da hun kom hjem og skulle vise den til sin mor:

Skrevet den 17.08.14 af Peter Kobbernagel